En praktisk og handlingsorienteret bog, fyldt med inspiration og vinkler, der vedrører samtalen, og "kunsten at bevare den positive dialog, så anden part i samtalen bevarer lysten til at høre efter og gribe budskabet".
En håndværker har sin værktøjskasse iorden til bred reparation. Har socialarbejderen det? Bogen giver mulighed for opbyggelse af værktøj til dialog.
Bogen er grundig i sine illustrationer. Som at høre en fodboldkamp i radioen. Ulempen er, at det tenderer at overskygge helheden. Fordelen er, at vejviseren er omhyggelig, så det ikke bliver en parallel til de køreture, hvor passageren kender ruten, tror derfor at chaufføren gør det samme, og derfor glemmer at vise vej.
Det er en usædvanlig lærebog. Lærebøger er ofter teoretiske. Det her er slet ikke en teoribog, men en praktisk håndbog for socialarbejdere.
Eksemplerne er skrevet på almindeligt og konkret, at mange familier selv kan have direkte glæde af at erhverve sig bogen.
Ovenstående er kommentarer fra kollegaer, der har haft lejlighed til at se materialet før udgivelsen.