Lars Lilholt lever og ånder for at fortælle historier. Med en nærmest uopslidelig kreativ energi og nysgerrighed på verden har han, siden han var helt ung, skrevet musik og sangtekster for at håndtere den kærlighed, længsel og rastløshed, som bor i hans sjæl.
I bogen sætter Lars Lilholt - manden bag århundredets største kærlighedssang ’Kald det Kærlighed’ - for første gang ord på sit liv. Han beskriver ærligt sit livs lyse nætter med musik, kvinder og lidenskab, men også et liv med heftige drukture, dystre dage og en
kamp mod indre dæmoner.
Om forfatteren: Lars Lilholt er en unik sangskriver med et sprog, der skaber mange billeder. Teksterne tager gerne afsæt i folkeeventyr, myter og legender, som han evt. giver et nutidigt drej, så de taler til os alle sammen.