Beskrivelse af Uge-for-uge-kalender - til dig, der venter tvillinger! "UGE-for-UGE-kalender" - til dig, der venter tvillinger Kalenderen indeholder detaljerede oplysninger om, hvad der sker med den gravide og tvillingerne i maven - uge-for-uge - hele graviditeten igennem.Ved hver graviditetsuge kan man læse om, hvor store tvillingerne er lige nu, og hvilke organer der er udviklede. Rundt om i kalenderen viser fodaftryk, hvor store børnenes fødder er lige nu - og de vokser naturligvis i takt med, at børnene gør det samme.Man kan også læse om, hvad der sker i den tvillingegravides krop, og om de ekstra mange undersøgelser, hun får tilbudt graviditeten igennem. Man kan også følge billeder af en tvillingemave, som den vokser graviditeten igennem.
Der er også plads til at notere vigtige øjeblikke og personlige tanker samt indsætte mavebilleder eller scanningsfotos, så kalenderen kan blive en helt personlig mindebog.
Uge-for-uge-kalenderen er en god anledning for hele familien til at følge med i alt det vidunderlige, der sker i den kommende tvillingemors mave.
Kvaliteten af det faglige indhold er sikret af kompetente fagfolk på tvillingeområdet som fx overlæge Kirsten Søgaard, jordemoder Lene Skou Jensen samt embryolog og læge John Chemnitz.