Bang! Jeg Er Død

Jeg er ikke bange for at dø!

 

For døden er en del af livet. Og hvis ikke der var en slutning - ville det være helt umuligt at skabe mening i den i forvejen absurde verden vi lever i.

 

Noget af det der gør livet spændende er jo også, at vi ikke ved hvad der sker;

Vi ved ikke hvad døden er, og hvornår den indtræffer. Men det ville jo også være forfærdeligt hvis vi kendte udløbsdatoen på livet. Så ville vi være en liter mælk!

Og selv dens udløbsdato er usikker. Det eneste vi kan være sikre på er, at den står og bliver mere og mere sur.

 

Jeg er bange for at dø!

 

Når jeg møder en modkørende bil og tænker; "Hvad nu hvis han pludselige kører over i mig..?" Eller når jeg går på Nørrebro og pludselig tænker: "Hvad nu hvis jeg bliver skudt..!?" Men går vi rundt og frygter døden hele tiden, kan vi ikke nyde livet. Så kan vi ikke nyde tiden lige her og nu.

 

Men det betyder til gengæld heller ikke at vi bare skal leve i nuet. For hvis fremtiden er ligegyldig - og den tid der er gået også er ligegyldig - er vi så ikke allerede døde?

 

Det lyder alvorligt - men det er en hyldest til livet - og det er jo også i alvoren at man skal finde det sjove.