Fragt - Kun kr. 29,- uanset antal varer Returret - 45 dages fuld returret Forsendelse - Alt forsendelse i Danmark sker med Post Danmark Sikkerhed - Godkendt af E-handelsfonden
Anne har sammen med sine to venner, Lars og Jesper, startet det lille bryllupsfirma ”Den Store Dag”. Men der er ikke meget salg i store, romantiske bryllupper, og Annes eget kærlighedsliv har det heller ikke nemt. Da det kendte tv-par, Anders og Signe, skal giftes, kommer der pludselig liv i både forretning og forårsfornemmelser. Anne, Lars og Jesper skal stå for årets mediebryllup, men da Anne forelsker sig i brudgommen, bliver alting pludselig meget kompliceret… Instruktøren Morten Arnfred (Lykkevej) har med Den Store Dag skabt en forrygende romantisk komedie med forår og forviklinger i luften. Louise Mieritz (fra musicalversionen af Den Eneste Ene) spiller bryllupsarrangøren Anne, der sammen med sine to kompagnoner (Henrik Prip og Christian Tafdrup) får mere at bekymre sig om end bryllupskage og brudebuketter. Tv-parret, hvis bryllup tager en noget uventet drejning, spilles af Nikolaj Steen (En Kort, En Lang) og Trine Dyrholm (Fluerne på Væggen).
Bag om ”Den Store Dag” (ca. 23 min.) – filmen bag filmen, interviews m. morten Arnfred og skuespillerne, krydret med klip fra optagelserne på sættet. Hovedpersonerne indvier os bl. a i deres egne tanker om hvordan et drømmebryllup/hadebryllup udspiller sig.
Filmens brudekjoler (ca. 2 min.) – kostumier Malin Birch-Jensen fremviser og fortæller om nogle af brudekjolerne, som indgår i filmen.
Nikolaj og Trine i Go’ morgen Danmark (ca. 8,5 min.) - Nikolaj og Trine besøger Ole og Henriette i Go’morgen DK, og får en snak om filmen og deres roller som Go’ morgen TV værterne Anders og Signe.
Sangen ”Op igen” med Trine Dyrholm (ca. 3 min.) - Trine optræder i Go’ morgen DK med sangen fra filmen.
Teaser
Tv-spot
Trailers: Den Store Dag, Kinamand, The Wedding Date
Produktdetaljer for Den Store Dag
Stregkode (EAN): 5708758654647 Releasedato: 1970-01-01 Antal discs: 1 Spilletid: 90 min. Censur: for alle Region: 2 Lydformat: Dolby Digital Surround 5.1 Undertekster: Dansk for hørehæmmede, Svensk, Norsk, Suomi, English Udgiver: Ntc / Nordisk Film