Fragt - Kun kr. 29,- uanset antal varer Returret - 45 dages fuld returret Forsendelse - Alt forsendelse i Danmark sker med Post Danmark Sikkerhed - Godkendt af E-handelsfonden
I Kong Christian den 5.’s (Valdemar Møller) sidste leveår i 1699 udspilledes der sig, på det gamle Københavns slot, et sælsomt drama. Man har forsøgt at dysse skandalen ned, men der findes dog stadig aktstykker, som kan fortælle derom. En vinterdag kom den unge Junker Frederich von Kötschau (Mogens Wieth), fra Hessen i Tyskland, til Kong Christians hof. På det gamle dystre slot herskede der en voldsom kedsommelighed. Sådan havde det dog ikke altid været. Tonerne fra Ludvig d. 14.’s hof havde givet genlyd over hele Europa - også ved det danske. Selv den ringeste i landet kunne få audiens hos kongen, og i den pragtfulde, forgyldte ridestald flokkedes de nødlidende om ham og modtog rigelige gaver. Snart var det fattige og krøblinge, snart folk der var kommet i ulykke. Alle kunne de bede kongen om hjælp. Kongens gavmildhed kunne mærkes på mange måder: Han satte faderløse børn i lære hos dygtige mænd, og han betalte et årligt honorar samt udgiften til svendeklæder. Han sendte unge kunstnere udenlands osv. Da Kongens tiltagende svagelighed tog til, lagde det en naturlig dæmper på hans livsglæde.
Produktdetaljer for Drama På Slottet
Stregkode (EAN): mzov20090243 Original titel: Drama på slottet (1943) Antal discs: 1 Spilletid: 98 min. Censur: for alle Region: 2
Brugernes anmeldelser af Drama På Slottet - Skriv en anmeldelse Børge Winther - 12-06-2009
Har set Bodil Ipsens kærlighedsdrama "Drama på Slottet" på Lyngby Stadsbibliotek - og den gør dybt indtryk med den passionrede og præcise personinstruktion, der som altid med Bodil Ipsen er forud for sin tid - meget morderne - og med en stilfuld nøgenscene med Gull-Maj Norin som en skæbnesvanger femme fatale! Bodil Kjer og Mogens Wieth betager også i nogle af deres bedste roller med deres sjælfulde og dybtfølte kærlighed som rører ens dybeste hjerterødder! I det hele et talentfuldt og hjertegribende melodrama - fortalt på en måde som KUN Bodil Ipsen kunne gøre det! ------------------------------------------------------------------ Ove Nielsen - 25-05-2009
Det var en stor æsterisk oplevelse, at på Lyngby Stadsbibliotek, at opleve Bodil Ipsens hemmelige film Drama på Slottet med uforglemmelige og uforlignelige Gull-Maj Norin som desperat og hævntørstig giftmorderske! Filmkritikeren Morten Piil hævder i sit filmleksikon Gyldendals Store Danske Filmleksikon, at Bodil Ipsen overinstruerede Gull-Maj Norin i denne historiske rolle, men det er tydeligt at se, Gull-Maj Norin forstår rollens både desperate, hævngerrige, fortvivlede og sårbare karakter som en fatal kvinde, der IKKE kan slippe sit livs elskede selvom der INTET håb er!!! Drama på Slottet gør dybt indtryk, og dens kærligheds- og hadtema er evigtgyldigt!!! ------------------------------------------------------------------ Henrik Plesner - 22-05-2009
Drama på Slottet er en historisk perle - og samspillet mellem Gull-Maj Norin, Bodil Kjer og Mogens Wieth er pragtfuldt og mindeværdigt! Man føler virkelig og (lider) med de medvirkende - og afventer med bæven deres forsatte skæbne! Mesterinstruktøren Bodil Ipsen holder tilskueren i sit jerngreb - og det var for mig en stor fornøjelse bagefter at tale med instruktøren af dokumentarfilmen om Bodil Ipsen om netop skuespillerinden Gull-Maj Norin - denne danske Garbo, der NÆSTEN IKKE har vist sig offentligt og givet interviews siden hun stoppede hendes noget korte karriere i 1947 - efter blot 2O film! Instruktøren fortalte om sit venskab med hende - og kunne afsløre hemmeligheder om denne klassisk smukke og unikke skuespillerinde! Drama på Slottet er en typisk guldalderfilm - og FORTJENER AFGJORT en renæssance på DVD! ------------------------------------------------------------------ Arne Simonsen - 18-05-2009
At opleve "Drama på Slottet" på Lyngby Bibliotek var virkelig en MEGET STOR begivenhed! Salen var fyldt til bristepunktet, så ekstra stole måtte sættes op! Hovedrollepersonerne Gull-Maj Norin, Bodil Kjer og Mogens Wieth, hvis talenter virkelig slår gnister og flammer med liv og blod i et åndeløst spændende kærligheds/had-drama som er en ganske uforglemmelig begivenhed som går een i blodet med det samme!!! ------------------------------------------------------------------ Åge Juhl Hansen - 15-05-2009
Den 4. marts havde Lyngby Stadsbibliotek en forevisning på Bodil Ipsen-filmen Drama paa Slottet fra 1943 med Gull-Maj Norin, Bodil Kjer og Mogens Wieth i de tre bærende hovedroller. Dette karismatiske tre-kløver bærer yderst overbevisende filmen gennem forskellige følelsesmæssige trængsler som griber og fascinerer tilskueren! Gull-Maj Norin som den forsmåede og hævngerrige elskerinde, Bodil Kjer som den stakkels rivalinde med de forbrændte hænder efter slottet brændte og Mogens Wieth den forvirrede, skyldbetonede unge elsker - fanget mellem to rivaliserende kvinder - Norin og Kjer! Meget trist og mærkværdigt, at dette stærke, uforglemmelige melodrama STADIG IKKE findes i DVD-formatet! ------------------------------------------------------------------ Kaj Verner Bjarke - 11-05-2009
Så 4. marts Drama på Slottet på Lyngby Bibliotek - og synes den er yderst seværdig! Den er yderst atmosfære-mættet og Bodil Ipsens dramatiske og sjælfulde instruktion mærkes tydeligt, når hun fortæller et kærligheds/jalousi-drama med morderisk motiv, der holder tilskueren i et jerngreb! Tre-kløveret Gull-Maj Norin, Bodil Kjer og Mogens Wieth beviser deres kunstneriske kunnen for fulde omdrejninger!Gull-Maj Norin som fatal giftmorderske er noget man husker - og man vil heller ikke glemme denne uheldssvangre kærlighedshistorie som Bodil Ipsen fortæller i et medrivende og moderne filmsprog! ------------------------------------------------------------------