En Kvinde Er Overflødig

Efter sin mands død har enkefru Tang (Clara Pontoppidan) kun levet og åndet for sine to børn Erik (William Rosenberg) og Ester (Birgitte Federspiel). De er alt for hende, hele hendes tilværelse drejer sig kun om dem, skønt de for længst er blevet voksne, og nu vil leve deres eget liv. Erik er journalist, og Ester har en stilling på et sagførerkontor. Familiens residens er en hyggelig gammel villa, og de to unge forsøger efter bedste evne, at være noget for deres mor, som de føler sig stærkt knyttet til. Men hun er så krævende i sin kærlighed, at hun ikke kan komme i virkelig kontakt med dem. Mod sin vilje støder hun dem fra sig. Det medvirker til daglige sammenstød, som gør tilværelsen uudholdelig. Som for eksempel når hun siger at hun ikke forstår, at de ikke viser hende mere hensyn, for siden i var små har jeg arbejdet for jeres skyld. I kunne godt vise mig større fortrolighed, engang var jeg god nok, men nu bryder i jer ikke om mig, i har ikke brug for mig mere. ’Nu har i ikke brug for mig mere’ er blevet til en fiks ide. Trods de unges forsikringer om at de holder af hende, forøger kun hendes mistænksomhed. Hun forlanger, at de skal leve for hende, som hun levede for dem. De må ikke have hemmeligheder for hende, hun vil vide alt, have del i deres liv. Erik taler med familiens gamle huslæge, den kloge Dr. Hinding (Svend Methling). Han foreslår et kurophold, det vil måske virke lindrende på moderens overspændte nerver, og ved fælles hjælp lykkedes det at overtale hende.