Enorme bølger skyller uforklarligt ind over den amerikanske østkyst og bringer den totale destruktion med sig. Videnskabsmanden John McAdams sætter sig for at finde ud af, hvad der har skabt bølgerne, og han bliver chokeret over at finde ud af, at bølgerne er skabt af menneskehånd. Men det er en hemmelighed, som mange vil slå ihjel for at bevare, og snart har McAdams både FBI og lejemordere på halsen.
Killer Wave er en miniserie i to afsnit om det eneste, der er mere ødelæggende end naturens kræfter - menneskets grådighed og ondskab.