Manden Der Elskede Kvinder

“Kvindernes ben er de passere der måler jorden op”! Det er det første, vi hører, manden der elskede kvinder, Bertrand Morane (Charles Denner), sige i Truffauts rapt klippede film af samme navn. Kvinderne og deres ben er også helt bogstaveligt det, der leder Bertrand gennem livet, og han vil gå til yderligheder for at besidde dem. En efter en. Alle har de noget, han kan tiltrækkes af. Som kvindestemmen fra telefonvækningen, der hver morgen pirrer hans nysgerrighed efter at gøre nye erfaringer med det køn, der er og bliver hans skæbne. Det er, hvad han er. Manden der elskede kvinder.

 

Truffauts komedie fortæller anekdoter fra en skørtejægers lystige og nysgerrige liv i de seksuelt frigjorte halvfjerdsere. Men det hele håndteres på en måde, så nydelsessygen holdes i ave, og netop eksponeringen af Bertrands gådefuldhed gør “Manden der elskede kvinder” til mere end blot en komedie. Ihvertfald rumler denne underfundige film videre i beskueren lang tid efter at rulleteksterne har foladt skærmen.