Fortælling om countrysangeren Blaze Foley
Fortællingen om countrysangeren Blaze Foley og hans livs store kærlighed, Sybil Rosen. På trods af, at Blaze levede omgivet af stjerner, fik han aldrig selv den store succes, men i amerikanske kredse lever mindet om ham stadig som en sagnomspunden legende. Den oscarnominerede Ethan Hawke har instrueret filmen om Blazes liv, en vemodig og romantisk biografi efter et manuskript, han har skrevet i samarbejde med musen Sybil Rosen selv.
I hovedrollen ses Ben Dickey, som blev prist i Sundance, og derudover medvirker blandt andre Sam Rockwell, Alia Shawkat og Kris Kristofferson.