Den Korte Sommer med Ghita Nørby
Vi er under besættelsen i sommeren 1943. Selv på de mest solrige dage lurer den danske modstand mod værnemagten som en dyb, dirrende undertone.
Kirsten har - i et trodsigt forsøg på at frigøre sig og i sin længsel efter livet uden for den lille provinsby - gået hen og forelsket sig. Trods sin grønne uniform
er han et helt almindeligt menneske - men han er tysker og dermed "fjende" og deres kærlighed altså "forkert". Kirsten vælger kærligheden - og må betale prisen.
Kort fortalt om filmen:
Filmen handler om at Kirsten's tidligere mand er rejst, så derfor tager Kirsten sønnen Birger med hjem til moderens fødeby Hjørring.
Her viser det sig, at det er lige det hun har behov for. Kirsten møder mange bekendtskaber på hjemegnen, men særligt én vækker hendes interesse,
nemlig Eugen, som er en tysk officer. Interessen er i særdeleshed efter, at han en dag reddede Birger fra at drukne ved stranden.
I hemmelighed begynder Eugen og Kirsten at have et forhold uden tænke over konsekvenserne, for at forhold mellem en tysk officer og en dansker er ikke nem i 1943.
Dem som havde disse forhold tilbage under krigen blev kaldt for Feltmadrasser og blev efter krigen klippede skaldede, hvorimod tyskerne skulle have deres hals skåret over.
Men Kirsten tænker ikke over konsekvenserne og ser Eugen i det skjulte uden at hendes mor skal vide det, derimod ved Birger det godt.
Filmen handler også om mødet med Baronen som mormoren (Kirstens mor) ønsker at datteren en dag skal blive gift med og derved blive baronesse.
Dog er Kirsten i mellemtiden blevet forelsket i Eugen.
Filmen har masser af drama, spænding og intriger - se filmen for at vide, hvordan filmen slutter.