DET STØVER BOKS

DET STØVER BOKS

Type:
Leveringstid:
Lev. 1-3 hverdage
Lager:
 VAREN ER PÅ LAGER 
Pris ved 1 
99,95  DKK
Antal
Køb
Bedømmelse for DET STØVER BOKS
Bedømmelse: 5 ud af 5 baseret på 3 stemmer
STØV PÅ HJERNEN er den første film i SAGA’s fantastiske publikumssucces, senere kaldet ”Støv-serien” (Støv på Hjernen, Det Støver Stadig, Støv for alle Pengene, Passer passer Piger). Ideen var oprindelig en norsk filmsucces, men ordet ”soveby” var også opstået i det danske sprog, foranlediget af det gabende kedelige ”tresser-byggeri” i storbyernes periferi. Sideløbende opstod også et andet ord: ”problemfilm”. Det var blevet meget smart at gå til socialrealistiske debatfilm, hvor man dybt ”engageret” forlod biografen. Har man humor, og dét havde ARVID MÜLLER og AAGE STENTOFT, kan grunden til et festligt lystspil dårligt ligge nærmere. De skrev manuskriptet og skabte en opgang i en typisk dansk planetby. Den blev fyldt med dansk films bedste lystspil-kræfter, med DIRCH PASSER som vicevært og altmuligmand. Det blev frydefuld satire, og folk græd af grin, når petitesser blev gjort til ”moderne problemer” - som HELLE VIRKNER til sidst siger: ”Det er en evig krig at bevare freden - i ægteskabet”. Filmens instruktør, POUL BANG, ville være helt sikker og skrev i filmens program: ”…lyder det som en ”problemfilm” - så vær ganske rolig - det er det nemlig også…”

DET STØVER STADIG er den anden film i SAGA’s populære ”Støv-serie” (Støv på Hjernen, Det Støver Stadig, Støv for alle Pengene, Passer passer Piger). Atter stod ARVID MÜLLER og AAGE STENTOFT for det festlige manuskript, der introducerede nye sæder og skikke på det danske boligmarked. Man genkender let det lille samfund i ”sove-byen”, men store omvæltninger har fundet sted siden sidst, for beboerne på Solvænget har - med kommunestøtte - købt den ejendom, de bor i, og (- så kom noget, dengang, helt nyt) hustruerne har måttet tage arbejde for at klare økonomien! Helt forrygende er fru Rigmor Hansen (BODIL UDSEN) som bestyrerinde af et Quick-vaskeri. Hendes ”sandheder” om det nye dagligliv i Danmark sidder klokkeklart - og er evigt unge. Ejendommens første generalforsamling med gutterne i opgangen (SØREN ELUNG JENSEN, OVE SPROGØ, KARL STEGGER, HENNING PALNER og vicevært DIRCH PASSER) - og aflæggelse af første års regnskab, er gyldne scener fra dansk familiefilms guldalder. Filmen gik 3 måneder på premierebiografen SAGA. (Det ER en farvefilm, men farvebilleder var stadig dyrt håndarbejde).

STØV FOR ALLE PENGENE. Det festlige revy-forfatterpar, IDA og BENT FROM, skrev manuskriptet til STØV FOR ALLE PENGENE - den tredie film i SAGA’s populære ”Støv-serie” (Støv på Hjernen, Det Støver Stadig, Støv for alle Pengene, Passer passer Piger).

Tiden var nu den, at alt det smarte ikke var smart længere, ”Tilbage til naturen”-dillen havde et fast greb i alle. Alt efter fornemmelser, romantik og pengepung realiseres drømmen om ”det lille hus på landet”. - Og ”tovlige” bymenneskers drømme falder i så fin tråd med mange landmænds dødtræthed over dagligdagens dont, at han griber chancen for at flytte til storbyen og få del i det moderne livs komfort. De kære beboere på Solvænget er med på dillen.

De køber sommerferie-landbrug for - som Rigmor Hansen (BODIL UDSEN) siger - at blive selvforsynende med friske, vitaminsprængfyldte landbrugsprodukter. Men selv om vicevært Alf (DIRCH PASSER) er fuld af praktisk sans, så må vore ærke-københavnere efterhånden sande, at bondens liv ikke er lutter lagkage, sommersol og lærkesang.

PASSER PASSER PIGER, er den fjerde - og sidste - film i Sagas populære "Støv-serie" (Støv På Hjernen, Det Støver Stadig, Støv For Alle Pengene, Passer Passer Piger).

I denne film fjernede man ordet "støv" fra titlen, og grunden er i al enkelthed denne: Et antal betagende smukke skønhedsmisser gør temmelig overraskende deres entre på den berømte trappegang i Solvænget. Her har fruerne til dato hersket i en slags oplyst enevælde over den stakkels vicevært, Alf Thomsen (Dirch Passer), - men nu får han sin sag for. Passer skal passe pigerne! - og ikke nok med det. Så meget kvindelig skønhed er chokbehandling for opgangens noget tyndslidte ægteskaber. Ulykkeligvis tager mændene situationen som mænd, og fruerne ser hele deres verdensbillede skride ud.

Ida og Bent From kom med denne idé. Sven Methling skrev manuskriptet og iscenesatte. Foruden Dirch PAsser, var Helle Virkner, Ove Sprogøe, Karl Stegger, Hanne Borchsenius, Beatrice Palner, Henning Palner og Poul Hagen med i alle 4 film i "Støv-serien". Sagas "Støv-serie" blev set af 1,8 mill. mennesker i biograferne - og de morede sig forrygende!
Releasedato:
08-08-2016
Spilletid:
357 min.
Tilladt:
ALLE år
Skuespillere:
Dirch Passer, Ove Sprogøe, Karl Stegger, Helle Virkner, Poul Reichhardt, Søren Elung Jensen, Jan Priiskorn-Schmidt, Sigrid Horne-Rasmussen
Region:
2
Lydformat:
Dolby Digital 5.1
Billedeformat:
4:3 Full Frame
Undertekster:
Dansk, Dansk For Hørehæmmede
Antal discs:
4
IMDB:

IMDB

Kunder købte også