Game of Thrones, der er baseret på George R.R. Martins bestsellere, har rekorden som den mest prisvindende serie i tv-historien med i alt 132 Emmy®-nomineringer, heraf 47 priser, til dato. Det enormt populære drama er også HBO’s mest sete program nogensinde med et gennemsnitligt seertal på 44 millioner seere for den sidste sæson i USA.
Besætningen består blandt andet af Emmy®- og Golden Globe®-vinderen Peter Dinklage (Tyrion Lannister), Lena Headey (Cersei Lannister), Emilia Clarke (Daenerys Targaryen), Kit Harington (Jon Snow), Sophie Turner (Sansa Stark), Maisie Williams (Arya Stark), Nikolaj Coster-Waldau (Jaime Lannister) og Iain Glen (Jorah Mormont).