Gremlins
”Han er både blød og nuttet, og han er din – hvis du vil ha’ ham. Men du må love mig tre ting: Han kan ikke tåle vand. Han kan ikke tåle stærkt lys. - Og, du må aldrig, ALDRIG, fodre ham efter midnat”. Billy havde fået alle tiders kæledyr. Et kæledyr med skjulte talenter. En lille mester i rendyrket hærværk!
Gremlins er en forrygende og original rutsjetur, fyldt med vanvittig humor og gale streger. Det ene øjeblik rejser hårene sig på dit hoved – det næste skriger du af grin over den ødelæggelse, disse angiveligt blide fjerkugler strør om sig med, når reglerne for deres pleje og fodring uvægerligt bliver brudt midt i julen.
Gremlins 2 - Det Nye Kuld
Reglerne er de samme, men grinene er højere, og gysene bedre. Denne gang konfronteres Billy og alles yndlings-mogwai, Gizmo, med et nyt kuld Gremlins, der virkeligt føler sig hjemme i New York. Nogle år efter hændelserne i den første film er Billy og Kate flyttet til New York, hvor de begge har fået job hos mediemogulen Daniel Clamp.