Han, Hun og Strindberg´ er et moderne trekantsdrama, der udspiller sig i teatermiljøet. Peter (Carmohn) er arbejdsløs teaterinstruktør, der desillusioneret og irritabel over ikke at kunne finde et job, synker længere ned i sin egen modløshed. Det påvirker forholdet til kæresten Marie (Appel), der som arbejdsløs skuespiller er i samme situation, om end hun stadig er aktiv og opsøgende. Først da hun foreslår, at de sammen opsætter Strindbergs enakt ´Den stærkeste´ med deres kendte skuespillerveninde Liza (Hjejle), som forestillingens trumfkort, bliver Peter motiveret. Men Peter lader sig forføre af Liza, der med diskret, men sikker hånd, går efter både stykkets hovedrolle og instruktør. Et trekantsdrama udfolder sig og aktørerne kæmper kønnenes kamp i sengen og på scenen. Spilletid: 79 minutter Produktionsår: 2006