Det sidste kapitel begynder...
Filmen følger op på handlingen fra den første del af afslutningen på Harry Potter-sagaen.
Den gyldne trio Harry, Ron og Hermione står over for deres hidtil største opgave, da de skal tilbage til troldmandsskolen Hogwarts, nu under ledelse af Severus Snape, for at finde og ødelægge Voldemorts sidste horcruxer. Men da Voldemort bliver bekendt med deres mission, starter den største kamp.
Alt er på spil denne gang, for som profetien om Harry Potter og Voldemort lyder: ”Den ene må dø for den andens hånd, for ingen af dem kan leve, hvis den anden overlever”.
Det er Harry, der i sidste ende må gå sin skæbne i møde i det endelige opgør med Mørkets Herre. Det hele slutter her...