Dette spændende eventyr, som er baseret på Darwyn Cookes prisbelønnede tegneserie, løfter sløret for Justice League's oprindelse.
Da paranoiaen i kølvandet på Den kolde krig får regeringen til at sætte Superman, Batman og Wonder Woman under mistanke, er det kun den størst tænkelige trussel, der kan få disse helte – sammen med en hær af nye helte, som blandt andet omfatter The Flash, Green Lantern og Martian Manhunter – til at slå sig sammen i et spektakulært opgør for at redde verden.
David Boreanaz (Angel), Brooke Shields (Suddenly Susan), Lucy Lawless (Xena: Warrior Princess), Kyra Sedgwick (The Closer), Neil Patrick Harris (How I Met Your Mother), Jeremy Sisto (Law & Order) og Kyle MacLachlan (Sex and the City) står i spidsen for den stjernebesætning, der lægger stemmer til i denne episke saga om, hvordan Jordens største helte sluttede den stærkeste alliance nogensinde i kampen for det gode.