"”Okay?” spørger Nete pænt, men mener det som en soleklar opskrift på hvordan situationen bør løses. Det gør hendes omgangskreds – specielt mændene - klogest i at være enige med hende i, for ellers forvandler hun sig til lidt af en nosseknuser og skærer hårdt igennem. Så da hendes far bliver uhelbredeligt syg, lægerne siger max. 3 uger, arrangerer Nete på stedet en varm og meningsfyldt død hjemme i familiens skød. Uden først at konferere med mand og datter.