De to tårne er den anden film i Peter Jackson's trilogi om det gode mod det onde i Tolkien's univers. Filmtrilogien er blevet til under et enestående projekt, hvor alle tre film er optaget simultant over halvandet års produktion. Trilogiens første film, Eventyret Om Ringen, fik premiere i december 2001, blev hyldet af kritikerne og indtjente $860 millioner verden over.
Endvidere blev den nomineret til 13 Oscars (flere end nogen anden film det år) og vandt de fire, deriblandt for Bedste Visuelle Effekter på grund af den banebrydende teknik, Jackson og hans visuel-effekt-team brugte til at realisere Tolkien's univers.