Fremragende film om det legendariske band...
Verdens
største rockband møder verdens største filminstruktør. Endelig! Gør dig klar
til en enestående koncertfilm. Oscar®-vinderen Martin Scorsese (The Departed,
Goodfellas, Taxi Driver) står bag kameraet, når Rolling Stones vælter det
legendariske Beacon Theater i New York.
Med gæster som blues-legenden Buddy
Guy, Jack White fra The White Stripes og sangerinden Christina Aguilera leverer
Mick Jagger og co. et højenergisk rockshow. Og beviser én gang for alle, at der
ALDRIG gror mos på en rullesten: Stones er stadig størst!