Dette klassiske eventyr indeholder det hele: romantik, action, sværdkampe, en ond skurk, en ildspyende - og elskovssyg drage, en stor grøn helt og hans sidekick samt en go' gang rock'n'roll! Den menneskefjendske trold Shrek bor alene midt i en sump, men en dag bliver han overrendt af eventyrfigurer, der er blevet smidt ud af Lord Farquards rige. Shrek aftaler med Faraquard, at han kan få lov til at være i fred, hvis han befrier herskerens udkårne, der holdes fanget af en drage. Og så drager Shrek af sted med sin følgesvend Æselet.