SPILLETS REGLER

Intriger og forviklinger afløser hinanden under et weekendophold på et slot, hvor et selskab af aristokrater mødes for at jage kaniner – og det modsatte køn. Instruktøren Jean Renoir har selv omtalt Spillets regler som en præcis beskrivelse af borgerskabet i sin samtid. Ved premieren af filmen i Paris i 1939 gik ophidsede og provokerede biografgængere fra netop dette borgerskab til angreb på inventaret og forsøgte at nedbrænde lokalet. Som konsekvens heraf forbød censuren filmen for at “krænke moralen”, hvorefter nazisterne beordrede alle kopier af filmen brændt, da de besatte Frankrig. Længe troede man, at Spillets regler var gået tabt for eftertiden, men i 1956 fandt man et antal hengemte filmruller, og man kunne rekonstruere originalversionen, som blev rost til skyerne af kritikere verden over. Bernardo Bertolucci har kaldt Spillets regler ”den bedste film jeg nogensinde har set”, og Alain Resnais har proklameret, at filmen er ”den mest overvældende oplevelse nogensinde”.